Den vigtigste konsekvens af afstemningen om skotternes fremtid vil måske vise sig at blive, at englænderne begynder at spørge kritisk til deres identitet - at de kommer bag om det svundne imperiums skygge og besinder sig på deres egen skandinaviske oprindelse. England skandinavisk? – Ja, landet blev skabt af saksere, angler og jyder, hvilket vil sige folk fra Nordtyskland og den jyske halvø. Siden regeredes halvdelen af landet efter dansk lov i et kvart årtusinde, hvoraf en del af tiden hele landet under danske konger. På den baggrund er det ikke mærkeligt, at engelsk snarest er et skandinavisk sprog, med nogle lån fra vestgermansk, og isprængt en mængde franske låneord. (Se f. eks. http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/-Engelsk-er-et-skandinavisk-sprak-7055551.html ). Men lad mig give ordet til en mand, der om nogen er engelsk, nemlig Winston Churchill:
(Fra www.davidkfaux.org/Cimbri-Chronology.pdf . Der citeres fra den Viggo Starcke: Denmark in world history, 1968/1963).
Siden den normanniske invasion i 1066 har man i England søgt at fortrænge sin germanske og i særdeleshed sin skandinaviske fortid. Nu da selv den britiske union ikke længere er en selvfølge, kunne man håbe på, at englænderne vil se sig selv i øjnene og opdage, at frihed, lighed og fællesskab ikke kom til landet med den borgerlige revolution, men var til stede før de latiniserede normanner bragte det feudale åg med sig. Det vil i givet fald også betyde enden på den konservative dominans.