Det jydske flag er født!

   


 DET JYDSKE FLAG ER FØDT
   Den 16. oktober 2015, på årsdagen for slaget ved Svenstrup, gik det jydske flag for første gang til tops.
   Flaget kan ses her neden for og er uløseligt knyttet til denne tekst:

Det jydske flag består af fem lige brede striber, hvoraf den midterste er rød, de yderste blå og de mellemliggende grønne. Farverne er de samme som i Per Kramer Møllers jydske fane, men forholdet mellem længde og bredde er (1+√5)/2 (den gyldne brøk). Det jydske flag fuldfører, hvad den jydske fane begyndte: Hvor fanen med det røde slagsværd og den takkede kant blev født ud af kulturkampen i det sene 1900-tal, udtrykker flaget det ny årtusindes tro på uafhængighed og en ny national selvtillid. Flaget udtaler den jydske vilje til fred og frihed. 
   Blåt er havets farve og udtrykker både grænser og åbenhed i forhold til andre folk, nære og fjerne. Rødt er lynghedens farve og betegner den indre udmark. Grønt er det dyrkede, plejede lands, egeskovens, den unge rugs og engenes farve. Tilsammen symboliserer de fem striber harmoni mellem naturen og kulturen, landet og havene.  Det jydske flag er et nordisk flag, men det er ikke et korsflag. Det jydske flag tilhører en nation, som fandtes før kristendom og asatro, og som altid vil findes, uanset de nordiske staters skæbne. Det jydske flag er landet Jyllands flag.
   Som den franske Tricolore afspejler den jydske trefarvede brog en vilje til historisk forandring. Men hvor den blå, den hvide og den røde farve betød frihed, lighed og broderskab, dér betyder de jydske farver andet og mere:
   Det jydske dybe blå står for den enkeltes råderet over det, som hun eller han tjener til livets ophold ved, og som friheden hviler på. Det jydske blå står tillige for frihed til fællesskab med hvem, man vil, i verden.
   Det lyngrøde er den blomstrende hedes farve, og hjerteblodets. Lyngrød er kærlighedens kulør, både dén som gælder én eller nogle få, og dén som gælder alle.
   Det klare grønne tilhører den dyrkede have, engen og ageren, den høje skov og det vilde krat. Den grønne farve udtrykker hengivenhed og ansvar for alt levende.
   Det jydske trefarvede flag er en kærlighedserklæring.
   Som kært barn har den jydske brog mange navne: Det jydske Flag, Trekuløren, Æ Trefarved, Le drapeau tricolore jutlandais ,The Jutlandish Tricolour, Die jütländische Trikolore, Den Femstribede, Frejas Dug…

Skotterne skal nok få deres frihed – men hvad med englænderne?

Den vigtigste konsekvens af afstemningen om skotternes fremtid vil måske vise sig at blive, at englænderne begynder at spørge kritisk til deres identitet - at de kommer bag om det svundne imperiums skygge og besinder sig på deres egen skandinaviske oprindelse.  England skandinavisk? – Ja, landet blev skabt af saksere, angler og jyder, hvilket vil sige folk fra Nordtyskland og den jyske halvø. Siden regeredes halvdelen af landet efter dansk lov i et kvart årtusinde, hvoraf en del af tiden hele landet under danske konger. På den baggrund er det ikke mærkeligt, at engelsk snarest er et skandinavisk sprog, med nogle lån fra vestgermansk, og isprængt en mængde franske låneord. (Se f. eks. http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/-Engelsk-er-et-skandinavisk-sprak-7055551.html ). Men lad mig give ordet til en mand, der om nogen er engelsk, nemlig Winston Churchill:


(Fra www.davidkfaux.org/Cimbri-Chronology.pdf . Der citeres fra den Viggo Starcke: Denmark in world history, 1968/1963).

Siden den normanniske invasion i 1066 har man i England søgt at fortrænge sin germanske og i særdeleshed sin skandinaviske fortid. Nu da selv den britiske union ikke længere er en selvfølge, kunne man håbe på, at englænderne vil se sig selv i øjnene og opdage, at frihed, lighed og fællesskab ikke kom til landet med den borgerlige revolution, men var til stede før de latiniserede normanner bragte det feudale åg med sig. Det vil i givet fald også betyde enden på den konservative dominans.